{"product_id":"gaveaeske-med-fire-danske-klassikere-kopi","title":"Om fotografi, Susan Sontag","description":"\u003cdiv id=\"produktleftsubcontentleft\"\u003e\n\u003cdiv\u003e\n\u003cdiv id=\"produktforlagtext\"\u003eFotografiet er en elegisk kunstart, en tusmørkekunst. \n\u003cdiv\u003e\u003cbr\u003e\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003eSusan Sontag undersøger fotografiets potentiale som dokumentation, vidnesbyrd, kunst, manipulationsredskab og produkt – virkeligheden indfanget i en firkantet miniversion. \u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003e\u003cbr\u003e\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003e\n\u003ci\u003eOm fotografi\u003c\/i\u003e\u003cspan\u003e \u003c\/span\u003eer en klassiker inden for kulturkritikken, der giver en dybdegående analyse af billedkulturen og forholder sig kritisk og undersøgende til den forbrugslogik, som fotografiet blev, og fortsat er, en manifestation af. I et kapitalistisk samfund er der brug for billeder, der kan informere og kontinuerligt levere underholdning. \u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003e\u003cbr\u003e\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003eSontags blik på det stimulerende billedsamfund fremstår i dag mere aktuelt end nogensinde, når vi oversvømmes af billeder, både som selvfremstilling og som dokumentation af krig og klimaforandringer. \u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003e\u003cbr\u003e\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003eBilledets anliggender er ikke længere blot et spørgsmål for kunsten, men et spørgsmål om magt og politik. At tage billeder er at erobre og sige: ’jeg var der’ – ’jeg findes’.   \u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003e\u003cbr\u003e\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003eSusan Sontag (1933–2004) var en markant skikkelse i det 20. århundredes intellektuelle landskab – som forfatter, kulturkritiker, filmskaber – og en central stemme i den amerikanske avantgarde og venstrefløj. \u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003e\u003cbr\u003e\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003eHun blev kendt for sin skarpe og engagerede tænk­ning, der formede tidens debat om kunst, politik, køn og samfund – en tænkning, der stadig vækker genklang i dag. Med essays som Om kvinder, Imod fortolkning og Noter om camp, satte hun spørgsmålstegn ved, hvordan vi forstår og oplever kunst, og udfordrede samtidens kulturelle dogmer. \u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003e\u003cbr\u003e\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003eSontag var på en gang kritisk over for overfortolkning og samtidig dybt optaget af at forstå verden og dens kunstproduktion. Hendes essays balancerer mellem lidenskab og intellekt, mellem æstetik og etik. Hun engagerede sig i tidens store spørgsmål – både med pennen og med sin tilstedeværelse i verdens brænd­punkter.\u003cbr\u003e\n\u003c\/div\u003e\n\u003c\/div\u003e\n\u003c\/div\u003e\n\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv id=\"produktleftsubcontentrigth\"\u003e\u003c\/div\u003e","brand":"Sorø Kunstmuseum","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":52809429254480,"sku":null,"price":300.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0423\/7243\/2024\/files\/9788785266989.jpg?v=1773483927","url":"https:\/\/shop.xn--sorkunstmuseum-sqb.dk\/products\/gaveaeske-med-fire-danske-klassikere-kopi","provider":"Sorø Kunstmuseum","version":"1.0","type":"link"}